{"id":1292,"date":"2015-05-16T23:39:25","date_gmt":"2015-05-16T22:39:25","guid":{"rendered":"http:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/?p=1292"},"modified":"2019-07-24T05:11:19","modified_gmt":"2019-07-24T04:11:19","slug":"kringsat-av-fiender","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/2015\/05\/kringsat-av-fiender\/","title":{"rendered":"Et glemt vers som forandrer det hele"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>M\u00e5ske er det en af det 20. \u00e5rhundredes mest misbrugte sange: Nordahl Griegs Kringsat af fiender<\/em>.<\/p>\n

S\u00e5dan t\u00e6nkte jeg i hvert fald l\u00e6nge.<\/p>\n

Som kampsang for fredsbevegelsen har den f\u00e5et et sk\u00e6r af det sentimentale, hvor kontrasten mellem \u00bbgranatenes glidende b\u00e5nd\u00ab og \u00bbsom om vi bar et barn \/ varsomt p\u00e5 armen\u00ab bliver det b\u00e6rende motiv.<\/p>\n

\n

Kringsatt av fiender, g\u00e5 inn i din tid!
\nUnder en blodig storm, vi deg til strid!
\nKanskje du sp\u00f8r i angst, udekket, \u00e5pen:
\nHva skal jeg kjempe med, hva er mitt v\u00e5pen?<\/p>\n

Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
\nTroen p\u00e5 livet v\u00e5rt, menneskets verd.
\nFor all v\u00e5r fremtids skyld, s\u00f8k det og dyrk det,
\nD\u00f8 om du m\u00e5, men \u00f8k det og styrk det!<\/p>\n

Stilt g\u00e5r granatenes glidende b\u00e5nd.
\nStans deres drift mot d\u00f8d, stans dem med \u00e5nd.
\nKrig er forakt for liv, fred er \u00e5 skape.
\nKast dine krefter inn, d\u00f8den skal tape.<\/p>\n

Elsk \u2013 og berik med dr\u00f8m \u2013 alt stort som var.
\nG\u00e5 mot det ukjente, fravrist det svar!
\nUbygde kraftverker, ukjente stjerner \u2013
\nSkap dem, med sk\u00e5net livs dristige hjerner.<\/p>\n

Edelt er mennesket, jorden er rik.
\nFinnes her n\u00f8d og sult, skyldes det svik.
\nKnus det! I livets navn skal urett falle.
\nSolskinn og br\u00f8d og \u00e5nd eies av alle.<\/p>\n

Da synker v\u00e5pnene maktesl\u00f8s ned!
\nSkaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
\nDen som med h\u00f8yre arm b\u00e6rer en byrde,
\nDyr og umistelig, kan ikke myrde.<\/p>\n

Dette er l\u00f8ftet v\u00e5rt fra bror til bror:
\nVi vil bli gode mot menneskenes jord.
\nVi vil ta vare p\u00e5 skj\u00f8nnheten, varmen \u2013
\nSom om vi bar et barn varsomt p\u00e5 armen.<\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n

Og man kan gynge indf\u00f8ldende med og t\u00e6nke at ih! hvor er det vel vigtigt at vi laver trygge b\u00f8rn og ikke t\u00e5belige bomber, s\u00e5 skal alt nok blive godt og socialdemokraterne vinde valget.<\/p>\n

Og sangen? Den har tr\u00e5dt i baggrunden som kulisse og ekkokammer for vores store godhed.<\/p>\n

Elsk! og berig!<\/h3>\n

Men hvis vi nu i stedet udelader granat-verset og geninds\u00e6tter det vers som ellers aldrig<\/em> synges (m\u00e5ske fordi tanken om flere kraftv\u00e6rk-byggerier har v\u00e6ret h\u00f8jst politisk ukorrekt for freds- og milj\u00f8aktivister i halvfjerserne)? S\u00e5 forandres sangen fuldst\u00e6ndigt. Det lyder:<\/p>\n

Elsk — og berik med dr\u00f8m — alt stort som var.
\nG\u00e5 mot det ukjente, fravrist det svar.
\nUbygde kraftverker, ukjente stjerner —
\nskap dem, med sk\u00e5net livs dristige hjerner.<\/p><\/blockquote>\n

Den f\u00f8rste linje er den mest fantastiske formulering jeg kender af menneskets plads mellem historie og morgendag. Man skal n\u00e6sten smage p\u00e5 hvert enkelt ord for at f\u00e5 det hele med sig:<\/p>\n

Elsk<\/em><\/strong>!<\/p>\n

Elsk alt stort<\/em><\/strong>.<\/p>\n

Elsk alt stort som var<\/em><\/strong> — vor historiske og kulturelle arv: det vi kommer fra, og som bestemmer hvem vi er.<\/p>\n

Elsk alt stort som var — og berig<\/em><\/strong> det — g\u00f8r det st\u00f8rre, rigere, \u00e6dlere<\/em><\/strong>. \u00bbBerig\u00ab — hvilket fantastisk ord, n\u00e5r det tr\u00e6kkes ud af en real\u00f8konomisk eller mineralogisk og ind i en human-\u00f8konomisk sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Og g\u00f8r det med dr\u00f8m<\/em>!<\/strong> Med et h\u00e5b, et \u00f8nske — og gerne irrationelt, som en kunstnerisk vision, en vild dr\u00f8m — om hvor vi vil komme hen og hvad vi vil blive til.<\/p>\n

Dern\u00e6st kommer linjen med de ubygde kraftv\u00e6rker, og i dag vil vi m\u00e5ske alle sammen v\u00e6re enige om at det ikke n\u00f8dvendigvis er skide smart at l\u00e6gge en masse natursk\u00f8nne og umistelige elve i r\u00f8r, bare for at vi skal kunne se se mere<\/em> naturfilm i fjernsynet, men fred v\u00e6re med det: pointen kommer i n\u00e6ste linje: den fremtid som ikke findes endnu, den skal vi – vi<\/em>, som samfund, som f\u00e6llesskab – skabe med sk\u00e5net livs dristige hjerner.<\/em><\/strong><\/p>\n

Vi<\/em> skal bevare livskraft nok hos de dristige af os til at de<\/em> kan skabe det som giver os<\/em> muligheden for at sk\u00e5ne, v\u00e6rne om, for\u00e6dle, dyrke det skabermod som er foruds\u00e6tning for vores menneskelighed. Det kommer ikke af sig selv – der skal s\u00e6ttes ressourcer til side for form\u00e5let, men g\u00f8r man det, er resultatet en god cirkel som vil noget.<\/p>\n

Med dette vers som n\u00f8gle bliver sangen ikke kun en antikrigspolemik, men langt mere en hyldest til vores muligheder: de muligheder mennesket, i al sin gudbilledlighed, har til at skabe det ukendte.<\/p>\n

Den st\u00f8rste synd som h\u00e6fter ved den ideologi krig f\u00f8des af, er at den blokerer for disse muligheder.<\/p>\n

Den umistelige byrde<\/h3>\n

Men ogs\u00e5 uden krig: disse muligheder kommer ikke af sig selv. Det kr\u00e6ver tro, p\u00e5 liv og menneskev\u00e6rd, og en aktiv handlen p\u00e5 denne tro: \u00bbFor all v\u00e5r fremtids skyld: s\u00f8k det og dyrk det!\u00ab<\/p>\n

Eller som Griegs (og min) landsmand, Bj\u00f8rnstjerne Bj\u00f8rnson, skrev i digtet Jeg v\u00e6lger mig April<\/em>:<\/p>\n

Fred er ej det bedste,
\nmen at man noget vil!<\/p><\/blockquote>\n

Og s\u00e5 kan ogs\u00e5 de andre billeder i sangen slippes fri:<\/p>\n

Den som p\u00e5 h\u00f8yre arm b\u00e6rer en byrde,
\nDyr og umistelig, kan ikke myrde.<\/p><\/blockquote>\n

Den byrde det tales om, er ikke (kun) det personlige ansvar for at sk\u00e6rme de svage og sm\u00e5 fra krigens grusomheder, men langt mere — og st\u00f8rre: ansvaret for det f\u00e6llesskab i hvilket vi kan skabe nyt og berige det gamle.<\/p>\n

Alts\u00e5 os selv. For menneskev\u00e6rd er ikke kun noget vi skal hj\u00e6lpe de andre<\/em>, de svage<\/em>, de undertrykte<\/em>, til at opn\u00e5. Det er liges\u00e5 meget vores eget<\/em> menneskev\u00e6rd det handler om. Og det har vi kun til l\u00e5ns, fra det f\u00e6llesskab som omfatter os alle.<\/p>\n

Den, der alts\u00e5 har dette f\u00e6llesskabs omfatning klart for sig – at man selv<\/em> intet er uden den anden – kan ikke myrde<\/em> uden at g\u00f8re vold p\u00e5 sig selv.<\/p>\n

*<\/p>\n

Post scriptum 1<\/em>: Det st\u00e5r vistnok et sted at man skal v\u00e6re \u00e6rlig, s\u00e5 alts\u00e5: Som det fremg\u00e5r af indledningen, var Kringsat<\/em>\u00a0 en mig ret betydelsesl\u00f8s sang indtil jeg selv skulle fremf\u00f8re den en gang efter 22\/7 2011. Nu m\u00e5 jeg erkende: jeg har d\u00f8mt den for h\u00e5rdt. Den der kan myrde 77 unge mennesker p\u00e5 en fredelig \u00f8, tilsyneladende uden at betragte sig selv som et af ofrene, er intet<\/em>, for han er for al fremtid uden den anden<\/em>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Post scriptum 2: Man skal alts\u00e5 have et forhold til teksten om man vil fremf\u00f8re den med overbevisning — det er ikke nok at v\u00e6re norsk. Hvilket demonstreres til fulde i dette videoklip<\/a>. Tak, Kim! (Tak, ogs\u00e5, for at redde denne gr\u00e6nsespr\u00e6ngende tekst fra to norske klovne, som p\u00e5 ingen m\u00e5de form\u00e5r at relatere til tekstens indhold eller for den sags skyld huske den, og fra en lidt fortabt svensker, som k\u00e6mper bravt for at komme sig igennem sit pligtvers. Man kan med fordel stoppe videoen efter Kim Larsens optr\u00e6den.)<\/p>\n

Nordahl Grieg d\u00f8de 2. december 1943. Denne tekst er oprindeligt skrevet til Stefanskirkens julekalender 2. december 2011, derfor sprogformen.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

M\u00e5ske er det en af det 20. \u00e5rhundredes mest misbrugte sange: Nordahl Griegs Kringsat af fiender. S\u00e5dan t\u00e6nkte jeg i hvert fald l\u00e6nge. Som kampsang for fredsbevegelsen har den f\u00e5et et sk\u00e6r af det sentimentale, hvor kontrasten mellem \u00bbgranatenes glidende b\u00e5nd\u00ab og \u00bbsom om vi bar et barn \/ varsomt p\u00e5 armen\u00ab bliver det b\u00e6rende […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16,12,1,68,17,21],"tags":[],"class_list":["post-1292","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-aesthetics","category-community","category-general","category-literature","category-philosophy","category-religion"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1292","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1292"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1292\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1350,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1292\/revisions\/1350"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1292"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1292"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1292"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}