{"id":1261,"date":"2015-03-30T00:00:08","date_gmt":"2015-03-29T23:00:08","guid":{"rendered":"http:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/?p=1261"},"modified":"2015-03-30T14:05:38","modified_gmt":"2015-03-30T13:05:38","slug":"den-sande-fiktion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/2015\/03\/den-sande-fiktion\/","title":{"rendered":"Den sande fiktion"},"content":{"rendered":"

Da min yngste s\u00f8n var fem, spurgte han mig om det var Mozart der d\u00f8de p\u00e5 korset.<\/p>\n

\"mozart-crucifix\"<\/a>
Mozart p\u00e5 korset<\/figcaption><\/figure>\n

Denne barnlige misforst\u00e5else skyldtes formodentlig en k\u00e6de af navneligheder:<\/p>\n

Jesus -> Moses <\/i>(bedste ven i b\u00f8rnehaven) -> Mozart<\/i><\/p><\/blockquote>\n

og den kunne nemt afskrives som en sjov historie fra barnemund. Men den indeholder desuden en vigtig historiografisk pointe.<\/p>\n

For det f\u00f8rste er selve sp\u00f8rgsm\u00e5let et rendyrket udtryk for den historiserende drift: erkendelsen af at enkelte ting skete p\u00e5 et tidspunkt som indtil videre bedst kan betegnes \u00bbfor l\u00e6nge siden\u00ab, dvs. \u00bbf\u00f8r jeg blev f\u00f8dt\u00ab; samt behovet af at ordne disse h\u00e6ndelser p\u00e5 den rigtige<\/em> m\u00e5de.<\/p>\n

Og for det andet: jeg var heller ikke til stede ved nogen af de Herrer Mozarts og Jesu d\u00f8d. Hvordan kan jeg s\u00e5 tillade mig at affeje det som en fejl? Hvorfor sagde jeg ikke bare: \u00bbAner det ikke — jeg var der ikke da det skete!\u00ab, men i stedet gav ham hele historien, fra Herodes til Salieri?<\/p>\n

Kort sagt: hvorfor er det vigtigt at vide hvad der skete f\u00f8r vi blev f\u00f8dt, og hvorfor er det vigtigt at formidle korrekt kundskab til den som ikke ved bedre? Det er det historiografiske grundsp\u00f8rgsm\u00e5l min s\u00f8ns uskyldige sp\u00f8rgsm\u00e5l b\u00e6rer i sig.<\/p>\n

Athanasianske hieroglyffer<\/h3>\n

Den historiografiske pointe kan g\u00f8res ogs\u00e5 uafh\u00e6ngigt af min familiehistorie. Det mest episke eksempel fra den rigtige<\/em> historie er Athanasius Kircher (1602-1680), som er blevet kaldet \u00bbden sidste mand som vidste alt<\/em>\u00ab. En af hans mange interesser var hieroglyffernes g\u00e5de. Han kn\u00e6kkede faktisk koden — troede han. I firebindsv\u00e6rket Oedipus Aegyptiacus<\/i> pr\u00e6senterede han fuldst\u00e6ndige overs\u00e6ttelser af nogle tekster.<\/p>\n

Hver for sig giver hans overs\u00e6ttelser s\u00e5dan set god mening. Det eneste problemet var at det hele var fuldst\u00e6ndigt forkert.<\/p>\n

En s\u00e5kaldt cartouche<\/em> – en indringet serie med tegn – lyder i Kirchers selvsikre overs\u00e6ttelse:<\/p>\n

Osiris er skaberen af al frugtbarhed og vegetation, og den hellige Mophta ledte Osiris’ skaberkraft fra himlen og ned til sit rige.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p><\/blockquote>\n

\"Cartouche\"<\/a><\/p>\n

Det skulle dog vise sig, da Jean-Fran\u00e7ois Champollion (1790-1832) faktisk fandt den rigtige l\u00f8sning godt hundrede \u00e5r senere, at der p\u00e5 denne cartouche<\/i>\u00a0st\u00e5r \u00e9t eneste ord: \u201dAvtokrator\u201d.<\/p>\n

Det skulle den hellige Mophta bare have vidst.<\/p>\n

Den postmoderne omvej: l\u00e6sningen<\/h3>\n

Den venligsindede fortolker — og hvem er vel mere venligsindet end postmodernisten? — kunne m\u00e5ske ile til Kirchers (og den hellige Mophtas) forsvar, og sige: \u00bbN\u00e5r det nu fungerede for Kircher, og det s\u00e5dan set fungerer udm\u00e6rket inden for tekstens egne rammer — hvad er i s\u00e5 fald problemet med Kirchers fortolkning? Hvad han g\u00f8r er at lave en l\u00e6sning<\/em>, og som l\u00e6sning betragtet, er det ukr\u00e6nkeligt.\u00ab<\/p>\n

Men vi g\u00f8r det ikke. Tv\u00e6rt imod: i det \u00f8jeblik den historisk korrekte l\u00e6sning er tilg\u00e6ngelig, vil Kircher for altid v\u00e6re forvist til den sjove fodnote, til Historisk Forenings satire-aften, eller som modeksempel i historiografiske artikler som denne.<\/p>\n

Historie som sand fiktion<\/h3>\n

Jeg har pr\u00e6senteret disse to eksempler ikke fordi de illustrerer problemet med historiske fejlslutninger, men fordi de faktisk er en frugtbar vej ind i sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad indeb\u00e6rer et samtidsperspektiv p\u00e5 historien?<\/p>\n

Det svar jeg vil frem til, er en dobbel p\u00e5stand: historie er fiktion<\/em><\/strong>, men den m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re sand<\/strong><\/em>.<\/p>\n

Termerne \u00bbsand\u00ab og \u00bbfiktion\u00ab g\u00f8r dette n\u00e6rmest til en selvmodsigelse, men samtidig er det ogs\u00e5 noget af en truisme i moderne historiografi. Ganske vist kan man drage et ret skarpt skel mellem den objektivistiske historieskrivning, som l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 historiske fakta, og den narrativistiske, som h\u00e6vder at historieskrivning kun er fort\u00e6llekunst og at al historie er fiktion. Men hvor uforenlige de to standpunkter end kan virke, s\u00e5 synes hverken narrativisten eller objektivisten at ben\u00e6gte<\/em> sin modstanders standpunkt — Hayden White synes p\u00e5 en eller anden m\u00e6rkelig m\u00e5de stadigv\u00e6k at acceptere ideen om det historiske faktum, og kun den mest hard-core objektivist vil ben\u00e6gte at m\u00e5den at fremstille fakta p\u00e5 altid vil p\u00e5virke indholdet af fremstillingen — og de synes begge at have sv\u00e6rt ved at redeg\u00f8re tilfredsstillende for hvordan deres eget standpunkt adskiller<\/em> sig fra modstanderens: narrativister har sv\u00e6rt ved at forklare hvori den egentlige forskel mellem historiske narrativ og andre slags fiktion ligger, og objektivister lykkes — selvf\u00f8lgelig — ikke med at legitimere deres v\u00e6gtl\u00e6gning af \u00bbfakta\u00ab som ikke l\u00e6ngere findes og derfor ikke kan studeres direkte.2<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

(P\u00e5 dette punkt er den objektivistiske historievidenskabens n\u00e6rmeste sl\u00e6gtning blandt videnskaberne nok i virkeligheden teologien, hvis studieobjekt heller ikke er intersubjektivt verificerbart (eller: \u00bbikke findes\u00ab). Hovedforskellen er dog at teologien er sig denne begr\u00e6nsning bevidst.)<\/p>\n

Historie som fiktion<\/h3>\n

Uanset: historie er fiktion, og Kircher og min s\u00f8n p\u00e5 fem er lige t\u00e6t p\u00e5 og lige langt fra de faktiske historiske begivenheder som Champollion eller en \u00e6rv\u00e6rdig professor emeritus i historie. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: et historisk faktums faktualitet <\/em>eller historicitet<\/em> giver det ingen s\u00e6rstatus overfor andre historier — de er alle sammen fort\u00e6llinger om ting vi ikke selv har egne erfaringer fra.<\/p>\n

Uanset vores alder eller akademiske meritter m\u00e5 vi appropriere historien for at give den mening. Meningen ligger der ikke i historien, f\u00e6rdig til at plukkes.<\/p>\n

Historie som sandhed<\/h3>\n

N\u00e5r jeg desuden h\u00e6vder at historien m\u00e5 v\u00e6re \u00bbsand\u00ab, mener jeg det ikke i nogen metafysisk betydning, men kun som et udtryk for den narrative densitet<\/em>. Den vigtigste forskel mellem hr. prof. emeritus og min s\u00f8n er ikke m\u00e6ngden af korrekt<\/em> historisk kunskab — den er nul i begge tilf\u00e6lde — men hvor t\u00e6t og finmasket det net af narrativer er som de to har etableret, og med hvilket de kan opfange og indarbejde nye<\/em> historier.<\/p>\n

\u00a0\u00bbSom om\u00ab-erfaringer<\/h3>\n

Historikeren fort\u00e6ller de historier som lader os knytte historien til vores Nu, og indarbejde det som ligger uden for vores egen erfaringsverden, og som vi ikke har egne erindringer om, i den historisering af vores egne erfaringer der sker i hukommelsen, som om\u00a0<\/em> det var vores egne erindringer af selvoplevede erfaringer.<\/p>\n

N\u00e5r vi ben\u00e6vner noget et historisk \u00bbfaktum\u00ab, er det ikke som en garanti for \u00bbsandhed\u00ab; betegnelsen fungerer snarere som en kontrolparameter for vores evne til at etablere fungerende forbindelser mellem det vi selv oplever og det vi bare er blevet fortalt.<\/p>\n

Det <\/em>er den vigtigste \u00e5rsagen til at Kirchers hieroglyfiske tilegnelser (\u00bbl\u00e6sninger\u00ab) er v\u00e6rdil\u00f8se (og min s\u00f8ns forst\u00e5else af teologi- og musikhistorien noget begr\u00e6nset): de bryder nettet. Problemet er ikke at de har \u00bbfejl\u00ab, objektivt set, men at de st\u00e5r isolerede, uden forbindelse med andre deler af den samlede pool af menneskelig mening, og at de dermed heller ikke kan bidrage til at udvide vor forst\u00e5else af hvor vi kommer fra og hvordan vi kom hid. Gennem at indf\u00f8re elementer som ikke kan<\/em> knyttes sammen med andre narrativer, vil Kirchers l\u00e6sninger heller ikke v\u00e6re til nogen nytte ved indarbejdelsen af den n\u00e6ste <\/em>historie.<\/p>\n

Sprogets rolle<\/h3>\n

Efter som vi kun kan forst\u00e5 os selv gennem sproget, og eftersom sproget er grundl\u00e6ggende historisk i og med at det kommer til os fra fortiden som et givet, som vi nok kan mestre men aldrig kontrollere, s\u00e5 er det vigtigt at vor fortolkning af historien er n\u00f8jagtig og korrekt. Det er alts\u00e5 vigtigt, ikke af respekt for historien, men fordi det har betydning i nuet. En fordrejet historie – bevidst eller af manglende viden – er potentielt skadelig, fordi det at etablere historiske fakta er at etablere fakta om os selv – ikke om en fjern og svunden fortid.<\/p>\n

If\u00f8lge den her skitserede historieforst\u00e5else fungerer historien alts\u00e5 som en udvidelse, forl\u00e6ngelse af den enkeltes egne, individuelle erindring. Dermed undg\u00e5r man to lumske faldgruber: hvor den overkritiske kontekstualisme har sv\u00e6rt ved at forklare historiens v\u00e6rdi og s\u00e6rpr\u00e6g i forhold til andre historier, og den identifikationss\u00f8gende historismen m\u00e5 ty sig til essensialisme eller besl\u00e6gtede, simplistiske modeller (\u00bbsamtalen med fortiden\u00ab, \u00bbhistorien taler til os\u00ab, \u00bbansvaret mod fortiden\u00ab osv.), forener denne model de to positioner, og giver en alternativ forklaring p\u00e5 hvorfor det lige er at historisk kundskab er v\u00e6rdifuld.<\/p>\n

Den sande fiktion revisited: To versioner<\/h3>\n

Vi kan modificere det tilsyneladende paradoks om den sande fiktion til en l\u00e6ngere s\u00e6tning:<\/p>\n

Det vi g\u00f8r som historikere, er moderne konstruktionsarbejde og kun<\/strong> det, men foruds\u00e6tningen for at konstruktionen skal give mening som konstruktion af historie<\/strong>, er at den bygger p\u00e5 fakta.<\/p><\/blockquote>\n

Og jeg bruger \u00bbfakta\u00ab kun i den udstr\u00e6kning den spejlede formulering accepteres:<\/p>\n

Det vi g\u00f8r som historikere, er ark\u00e6ologi og studie af d\u00f8d virkelighed, og kun<\/strong> det, og foruds\u00e6tningen for at denne virksomhed skal v\u00e6re meningsfuld, er at den bygger p\u00e5 virkeligheden her og nu<\/strong>.<\/p><\/blockquote>\n

Det er i princippet intet i vejen for at studere d\u00f8d virkelighed — det er bare ikke sikkert at det skal g\u00f8res for statslige forskningsmidler. Det er jo ikke s\u00e5dan at vi tr\u00e6nger<\/em> den historiske faktakundskab. Den korrekte fortolkningen af quilisma<\/em>-tegnet i den gregorianske notation har for de flestes vedkommende en negligerbar indflydelse p\u00e5 vores liv. Det er op til historikeren at etablere den koblingen, og findes den ikke, er tegnet betydnings- og meningsl\u00f8st.<\/p>\n

Omvendt er det ikke nok — ikke godt <\/em>nok — at h\u00e6vde at al historie er samtidig, at historien er en konstruktion og at et historisk narrativ ikke adskiller sig v\u00e6sentligt fra andre former for fiktion. P\u00e5 det punkt g\u00e5r narrativisterne for langt. Ganske vist er Kirchers hieroglyffiske \u00f8velser fascinerende l\u00e6sning og forestillingen om en korsf\u00e6stet Mozart et tankebillede af svimlende poetiske proportioner, men de h\u00f8rer netop hjemme d\u00e9r, i poesien, og ikke blandt fakta.<\/p>\n

For historiske fakta er de netop de elementer som bidrager til den narrative densitet og bedre lader os opfange som om-<\/em>erfaringer, og der kommer b\u00e5de Kircher og Mozart til korte. Jo flere kroger vi har p\u00e5 begge sider af den uoverstigelige kl\u00f8ft mellem fortiden og nuet, desto bedre udrustede er vi til at forst\u00e5 ikke kun middelalderens verden, men endnu vigtigere: os selv.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Fodnoter<\/h3>\n
\n

1<\/a> \u201dOsiris faecunditatis et totius vegetationis author est, cuius generationis facultatem e coelo in suum Regnum Sacer Mophta trahit.\u201d Citeret fra Dom Cameron Allen, \u201dThe Predecessors of Champollion\u201d, Proceedings of the American Philosophical Society<\/i>, 104:5 (1960), s. 531.<\/p>\n<\/div>\n

\n

2<\/a> Jeg har diskuteret dette mere udf\u00f8rligt i Eyolf \u00d8strem, \u201dHistory and Humour: \u2019Spartacus\u2019 and the Existence of the Past\u201d, i Resonances: Historical Essays on Continuity and Change,<\/i> udg. Nils Holger Petersen, Eyolf \u00d8strem & Andreas B\u00fccker, Ritus et artes, 5 (Turnhout: Brepols, 2011), s. 233\u201357.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da min yngste s\u00f8n var fem, spurgte han mig om det var Mozart der d\u00f8de p\u00e5 korset. Denne barnlige misforst\u00e5else skyldtes formodentlig en k\u00e6de af navneligheder: Jesus -> Moses (bedste ven i b\u00f8rnehaven) -> Mozart og den kunne nemt afskrives som en sjov historie fra barnemund. Men den indeholder desuden en vigtig historiografisk pointe. For […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16,71,17],"tags":[],"class_list":["post-1261","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-aesthetics","category-history","category-philosophy"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1261"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1280,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261\/revisions\/1280"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1261"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1261"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}