{"id":1147,"date":"2013-09-09T17:24:02","date_gmt":"2013-09-09T16:24:02","guid":{"rendered":"http:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/?p=1147"},"modified":"2013-09-14T21:26:24","modified_gmt":"2013-09-14T20:26:24","slug":"en-strategi-om-religion-og-fornuft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/2013\/09\/en-strategi-om-religion-og-fornuft\/","title":{"rendered":"En strategi om religion og fornuft"},"content":{"rendered":"

This is a post about islam. Or maybe not – it’s mostly about the value of having a society that is based on secular, rational principles. It’s in Danish, because it relates to a discussion that was going on in Denmark over the summer.<\/em><\/p><\/blockquote>\n

Hvorfor er det nu, at det for medier og politikere er s\u00e5 vigtigt at f\u00e5 svar p\u00e5 om muslimske ledere tager afstand fra stening eller ej?<\/p>\n

Og omvendt: hvorfor er det, at muslimske ledere har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at svare: \u00bbJa, jeg tager afstand fra stening\u00ab, men altid synes at m\u00e5tte pakke svaret ind i formuleringer som holder en flugtvej \u00e5ben, eller beholder en usikkerhed om hvorvidt man egentlig mener hvad man siger?<\/p>\n

Jeg vil skitsere et muligt svar p\u00e5 dette, og foresl\u00e5 en strategi.<\/p>\n

\u00bbTage afstand fra\u00ab eller \u00bbikke arbejde for\u00ab<\/h2>\n

Nu senest g\u00e6lder det Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund (DIT), som i forbindelse med Inger St\u00f8jbergs sommerspin pr\u00e6ciserer Trossamfundets standpunkt i forhold til sager som stening, homoseksuelle og tvangs\u00e6gteskaber.<\/p>\n

Mht. stening udtaler Trossamfundet: \u00bbvi mener ikke, at stening er relevant p\u00e5 nogen m\u00e5de i dag i Danmark, Europa eller noget andet land. At det ikke er relevant inkluderer ogs\u00e5, at DIT ikke pl\u00e6derer for det, arbejder for eller \u00f8nsker det indf\u00f8rt, hverken nu eller i en eller anden rent hypotetisk situation.\u00ab<\/p>\n

Tilsyneladende er det en meget st\u00e6rk udmelding: ikke relevant, ikke \u00f8nsket i nogen som helst hypotetisk situation. Hvem kan dog se noget problematisk i det?<\/p>\n

Men n\u00e5r Politikens journalist Jesper Vangkilde stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00bbTager I afstand fra stening? Finder I stening forkert? Mener I at stening er en forkastelig ting?\u00ab glider talsmanden af, gang p\u00e5 gang,<\/a> p\u00e5 en m\u00e5de som er s\u00e5 lidt overbevisende at kun Lars L\u00f8kke kan g\u00f8re ham det efter.<\/a><\/p>\n

Og s\u00e5 er det, at man som l\u00e6ser og tilh\u00f8rer bliver mist\u00e6nksom. Hvorfor vil du ikke svare direkte p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let? Hvad er det ved formuleringerne \u00bbtage afstand fra\u00ab og \u00bbfinde forkert og forkastelig\u00ab som bare ikke m\u00e5<\/i> bruges om stening?<\/p>\n

Og omvendt: hvordan adskiller disse formuleringer sig fra dem, der bruges i stedet: \u00bbikke relevant\u00ab, \u00bbvil ikke arbejde for\u00ab, \u00bbikke pl\u00e6dere for\u00ab?<\/p>\n

Negativt eller ikke-positivt<\/h2>\n

Forskellen er egentlig ret tydelig: det f\u00f8rste s\u00e6t formuleringer karakteriserer selve<\/i> foreteelsen<\/i> stening som v\u00e6rende noget der skal undg\u00e5s og bek\u00e6mpes; det andet afsl\u00f8rer ingen holdning til stening over hovedet, men siger kun at det ikke er en vej man kan t\u00e6nke sig at g\u00e5.<\/p>\n

Det er med andre ord forskellen mellem stening som noget negativt<\/i> eller som noget ikke-positivt<\/i>, dvs. potentielt neutralt<\/i>.<\/p>\n

N\u00e5r det \u00e5benbart er s\u00e5 vigtigt for DIT at fastholde den forskel, kan man ikke undg\u00e5 at t\u00e6nke, at der m\u00e5 findes underliggende motiver, ikke udtalte \u00e5rsager.<\/p>\n

En s\u00e5dan \u00e5rsag kunne for eksempel v\u00e6re, at Muhammed, if\u00f8lge hadith, ved flere lejligheder har anbefalet eller beordret stening af \u00e6gteskabsbrydere. Hvis man alts\u00e5 placerer stening p\u00e5 den negative side, hvordan undg\u00e5r man s\u00e5 at ogs\u00e5 Profeten havner d\u00e9r, om s\u00e5 bare med en lillet\u00e5?<\/p>\n

En anden mulig \u00e5rsag kunne v\u00e6re, at den udstrakte st\u00f8tte, de h\u00e5rde straffe i sharia-lovgivningen nyder i befolkningen i de muslimske lande<\/a> (82% i \u00c6gypten og Pakistan, 70% i Jordan, 42% i Indonesien, og s\u00e5 meget som 16% i Tyrkiet),<\/a> g\u00f8r det n\u00f8dvendigt for muslimske ledere i Danmark at tr\u00e6de varsomt for ikke at st\u00f8de sine egne fra sig. Frederik Stjernfelt fremholder i en kronik i Politiken<\/a>, at \u00bbdet synes at v\u00e6re et mindretal af muslimske indvandrere i Vesten, der \u2026 hylder forskellige islamistiske synspunkter\u00ab, men at det er et relativt stort<\/i> mindretal, p\u00e5 15\u201350%.<\/a><\/p>\n

Eller det kunne v\u00e6re at man, hvis man indtager et moralsk eller etisk standpunkt til stening baseret p\u00e5 nogle bestemte principper for hvordan handlinger skal vurderes, og derefter bed\u00f8mmer stening som v\u00e6rende uforenligt med disse principper, implicit kommer til at s\u00e6tte dem <\/i>h\u00f8jere end de principper, en straffemetode som stening hviler p\u00e5. Med andre ord: ved at tage afstand fra stening kommer man implicit til at sige, at der findes bedre m\u00e5der at organisere samfundet p\u00e5 end dem, der foreskrives i koran og hadith.<\/p>\n

Religion eller fornuft<\/h2>\n

Her er vi m\u00e5ske ved problemets kerne, og ved grunden til, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om holdningen til stening ikke kun er et tomt ritual som muslimer, der vil ytre sig i vesten, skal igennem \u00bbf\u00f8r den egentlige dialog kan g\u00e5 i gang,\u00ab som Mohamed Ali, Landsformand for Muslimer i Dialog<\/i>, udtrykker det<\/a>.<\/a> Det kommer nemlig til at handle om hvilken af to uforenlige ideologier man tilslutter sig i forhold til hvordan vi \u2013 som samfund \u2013 skal s\u00e6tte rammerne for hvorledes vi \u2013 som individer \u2013 handler i forhold til hinanden.<\/p>\n

Med andre ord: Hvad vejer tungest: religion eller fornuft?<\/p>\n

I Europa har vi en tusind\u00e5rig tradition for en adskillelse mellem den verdslige og den \u00e5ndelige magt, og vi har \u2013 specielt i den Lutherske del af Europa \u2013 en 500 \u00e5r lang udvikling i ryggen, hvor det gradvist er blevet mere og mere accepteret, at religion h\u00f8rer privatlivet, \u00e5ndslivet til, mens politik, lov og ret, filosofi og ideologi baseres p\u00e5 rationelle principper; at \u00bbpolitik skal v\u00e6re sagligt informeret via uafh\u00e6ngige vidensinstitutioner og ikke kan f\u00f8res p\u00e5 baggrund af religi\u00f8se hypoteser alene\u00ab, som Stjernfelt udtrykker det i sin kronik.<\/p>\n

Dette er ikke en tilf\u00e6ldig udvikling i Vesten. Det er en villet<\/i> og \u00f8nsket<\/i> udvikling, som man har k\u00e6mpet for at opn\u00e5, og som skal etableres p\u00e5 ny og fra grunden af hver gang et nyt individ indlemmes i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n

I et homogent samfund uden dramatiske indslag af migration sker dette n\u00e6rmest automatisk fra f\u00f8dslen af: man l\u00e6rer de grundl\u00e6ggende handlem\u00f8nstre p\u00e5 samme m\u00e5de som man l\u00e6rer sproget. N\u00e5r der ind i et s\u00e5dant samfund pludselig kommer en relativt stor m\u00e6ngde individer, som ikke n\u00f8dvendigvis har samme automatiske forhold til disse m\u00f8nstre, opst\u00e5r der af dette en forvirring.<\/p>\n

For DF og deres st\u00f8tter fremst\u00e5r denne forvirring som en trussel. S\u00e5 f\u00e5r vi v\u00e6rdikamp og gr\u00e6nsefetichisme som resultat. En mere konstruktiv m\u00e5de at m\u00f8de forvirringen p\u00e5 ville m\u00e5ske v\u00e6re at bruge den som anledning til refleksion: hvad er disse v\u00e6rdier<\/i> egentlig, og hvorfor er det egentlig at der skal kamp<\/i> til? Hvor f\u00f8res denne kamp, og mod hvem eller hvad, og med hvilke midler?<\/p>\n

Subjektiv menneskelighed eller objektiv danskhed<\/h2>\n

Et muligt svar er, at religionernes traditionelle tilgang lider under den ulykkelige dobbelt-omst\u00e6ndighed, at de er nedf\u00e6ldet af mennesker under nogle bestemte foruds\u00e6tninger, men fremstilles som om de var over-menneskelige svar eller p\u00e5bud givet af et eller andet guddommeligt v\u00e6sen, og derfor befinder sig hinsides refleksion eller kritik baseret p\u00e5 menneskelig erfaring her og nu.<\/p>\n

Dertil: at de institutioner vi i l\u00f8bet af de sidste mange sekler har udviklet \u2013 demokrati, menneskerettigheder, den fri, offentlige debat \u2013 er gode nok til at b\u00e6re ansvaret for individets velf\u00e6rd i f\u00e6llesskabet, og at de g\u00f8r dette p\u00e5 en m\u00e5de som mindst er ligev\u00e6rdig med men generelt bedre end hvad en moral, der bygger p\u00e5 forestillingen om en guddom hinsides fornuften, form\u00e5r. De sociale videnskaber, sprogfilosofien, poetikken, osv. giver os tilsammen v\u00e6rkt\u00f8jer til at forklare alle de dilemmaer og pr\u00e6cisere de paradokser som religionerne traditionelt har forvaltet, og desuden lukke op for nye sp\u00f8rgsm\u00e5l og sammenh\u00e6nge som religionerne ikke har kunnet stille.<\/p>\n

Det eneste den rationelle tilgang afholder sig fra at udtale sig om, er dogmer<\/i>, dvs. trossatser, som m\u00e5<\/i> holdes for sande uanset hvad erfaringen tilsiger, samt s\u00e5dant som mennesket ikke kan<\/i> have erfaringsbaseret kundskab om, fx livet efter d\u00f8den.<\/p>\n

Et s\u00e5dant system adskiller sig fra det religi\u00f8se ved at v\u00e6re transparent<\/i> og fleksibelt<\/i>. Der findes ingen steder hvor vi m\u00e5 sige: her til kan vi se, men ikke l\u00e6ngere. Der findes ingen uransagelige veje \u2013 de h\u00f8rer Gud til. Og ingen af de principper der kommer frem i det sekul\u00e6re system er hugget i sten. De er alle \u00e5bne for forandring, hvis kollektivet kommer frem til at det er bedst.<\/p>\n

Desv\u00e6rre har et andet svar f\u00e5et lov til at dominere: at disse v\u00e6rdier er selvf\u00f8lgelige<\/i>, fx ved at v\u00e6re danske<\/i>, s\u00e5dan forst\u00e5et at alle som har del i \u00bbdet danske\u00ab p\u00e5 mystisk vis besidder dem. Dermed har man omvendt ogs\u00e5 sagt, at man ikke kan have del i \u00bbdet danske\u00ab uden <\/i>at besidde dem. Efter denne model kan man aldrig blive<\/i> dansker, man kan aldrig l\u00e6re<\/i> det, fordi rigtige danskere er det med selvf\u00f8lgelighed.<\/p>\n

Dette er i omrids DFs ideologi, og det er en religi\u00f8s ideologi: en selvf\u00f8lgelig<\/i> danskhed er i denne sammenh\u00e6ng en objektiv<\/i> danskhed, dvs. en danskhed som eksisterer uafh\u00e6ngig af de konkrete omst\u00e6ndigheder den optr\u00e6der i, og som hellere ikke kan efterpr\u00f8ves. Men n\u00e5r man tilskriver noget en objektiv eksistens uden at der findes spor af det i den fysiske erfaring, s\u00e5 er man netop ovre i et omr\u00e5de man med fordel kan kalde religi\u00f8st.<\/p>\n

Og religi\u00f8se dogmer er et d\u00e5rligt fundament for dialog, i s\u00e6rdeleshed med andre religi\u00f8se dogmer med modstridende fundament.<\/p>\n

S\u00e5 bliver budskabet til DF: I bliver sgu n\u00f8dt til at finde jer et bedre fundament at bygge jeres v\u00e6rdier p\u00e5 \u2013 for s\u00e5dan som I pr\u00e6senterer dem, hviler de p\u00e5 lige s\u00e5 skr\u00f8belig, dogmatisk grund som den islamisme I kritiserer.<\/p>\n

Men lige s\u00e5 tydeligt bliver budskabet til den anden side: Hvis I forventer jer, at mennesker i den danske offentlighed skal handle efter principper som kun giver mening i forhold til et eller andet religi\u00f8st dogme, s\u00e5 vil I blive skuffet.<\/p>\n

Problemerne med det undvigende svar<\/h2>\n

De undvigende svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om stening bliver et problem, fordi man ved at glide af p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let skaber en mistanke om at man holder noget tilbage.<\/p>\n

Det sl\u00e5r ud i to retninger.<\/p>\n

For det f\u00f8rste skaber man en usikkerhed omkring sig selv i al almindelighed. Hvad er det, han ikke vil sige? Er der andet, han ikke har sagt? Har han f\u00f8rt mig bag lyset ogs\u00e5 p\u00e5 omr\u00e5der, jeg troede vi havde et f\u00e6llesskab omkring? Osv. Mist\u00e6nksomheden er langt fra altid rationel, men de mekanismer, der ligger bag ved er reelle nok.<\/p>\n

For det andet giver man det indtryk, at man at man faktisk har<\/i> noget at skjule. M\u00e5ske er DIT slet ikke villig til at acceptere, at religionen forpasses til privatsf\u00e6ren? M\u00e5ske er der faktisk en st\u00f8rre del end man vil indr\u00f8mme af det muslimske mindretal i Danmark, der deler det overv\u00e6ldende \u00e6gyptiske flertals opfattelse og faktisk slet ikke tager afstand fra<\/i> stening, men til og med g\u00e5r ind for<\/i> det? M\u00e5ske g\u00e6lder det ogs\u00e5 for talsm\u00e6ndene selv: at selv om de ikke vil arbejde for<\/i> at indf\u00f8re stening i Danmark, s\u00e5 har de det m\u00e5ske hellere ikke s\u00e5 godt med tanken om, at religi\u00f8se dogmer intet<\/i> skulle have med vores lovgivning at g\u00f8re?<\/p>\n

En strategi<\/h2>\n

Jeg skal ikke udtale mig om hvilke intern-muslimske agendaer man forholder sig til n\u00e5r man g\u00e5r rundt om sp\u00f8rgsm\u00e5l om stening og homoseksuelle som katten om den varme gr\u00f8d. Men jeg vil h\u00e6vde, at overfor den danske offentlighed g\u00f8r man sig selv en bj\u00f8rnetjeneste.<\/p>\n

Den strategi jeg vil foresl\u00e5 i stedet, er nem nok, og den findes i to varianter: luk diskussionen i stedet for at holde den \u00e5ben<\/i>, s\u00e5 er der ikke mere at komme efter.<\/p>\n

Eller \u00e5bn den der, hvor den h\u00f8rer hjemme<\/i>, s\u00e5 spiller den ikke over og skader frugtbare diskussioner andre steder.<\/p>\n

Sig ikke: \u00bbVi mener ikke stening er relevant, vi vil ikke arbejde for det.\u00ab Sig i stedet: \u00bbJa, vi tager afstand fra det.\u00ab Klart, tydeligt, og p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at svaret bruger samme ord som sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n

Skulle det blive n\u00f8dvendig at g\u00f8re en pr\u00e6cisering, kan det sagtens g\u00f8res bagefter, uden at det rokker ved svarets tydelighed i forhold til sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det kunne for eksempel v\u00e6re at man vil pr\u00e6cisere, at det entydige svar man lige har givet, nok g\u00e6lder entydigt om hvordan vi b\u00f8r organisere vores liv her og nu (hvilket er hvad sp\u00f8rgsm\u00e5let handler om), men at det ikke betyder, at man betragter alle, der nogensinde har deltaget i eller anbefalet stening (fx Muhammed) som umoralske b\u00e6ster. Jeg tror, jeg kan garantere, at b\u00e5de Politikens journalist og alle andre debatt\u00f8rer er flintrende ligeglade med hvad Muhammed har gjort eller ikke. De\/vi vil kun vide at vi kan stole p\u00e5 jer \u2013 at det skr\u00f8belige projekt, som det er at bygge og opretholde en sekul\u00e6r civilisation baseret p\u00e5 distribution af magt og ansvar til samtlige medlemmer af f\u00e6llesskabet, ikke kommer un\u00f8dvendigt til skade.<\/p>\n

Skulle det i stedet v\u00e6re s\u00e5dan at man egentlig ikke<\/i> tager afstand fra stening eller mere generelt fra religi\u00f8s indflydelse p\u00e5 civil lovgivning, s\u00e5 lyder strategien i stedet:<\/p>\n

Sig ikke: \u00bbVi mener ikke stening er relevant, vi vil ikke arbejde for det.\u00ab Sig i stedet: \u00bbNej, vi tager ikke<\/i> afstand fra det.\u00ab Klart, tydeligt, og p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at svaret bruger samme ord som sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan svaret for eksempel forts\u00e6tte: \u00bbvi tager ikke afstand fra det som princip<\/i>, fordi det har guddommelig basis, og det har vi som mennesker ikke kraft eller ret til at rokke ved.\u00ab Eller: \u00bb\u2026, fordi det er integreret i et system hvor vi ogs\u00e5 har dette<\/i> og dette<\/i>, som mere end vejer op for den grusomhed en stening selvf\u00f8lgelig indeb\u00e6rer.\u00ab<\/p>\n

S\u00e5 er det i hvert fald p\u00e5 bordet, og s\u00e5 <\/i>kan den reelle dialog begynde, s\u00e5 alle ved, hvad vi har at forholde os til. Hvis I mener, at et samfund baseret p\u00e5 islams retstradition vil v\u00e6re bedre for os alle, end et samfund baseret p\u00e5 verdslige oplysningsprincipper, s\u00e5 sig det, giv os argumenter, ikke kun i praksis, men ogs\u00e5 i handling.<\/p>\n

Men er dette<\/i> det alternativ der bliver g\u00e6ldende n\u00e5r det \u00e6rlige svar er afgivet, skal man forvente kamp. S\u00e5 betyder \u00bbdialog\u00ab ikke kun at du siger dit, jeg siger mit, og s\u00e5 g\u00e5r vi begge hjem til vort. S\u00e5 handler \u00bbv\u00e6rdikampen\u00ab ikke om danskhed og traditioner (de er, hvilket alle traditionsforskere ved, meget omskiftelige), eller om at en \u00e6gte dansker skal<\/i> spise fl\u00e6skesteg, men om at man skal kunne acceptere og v\u00e6re glad for at leve i et samfund der styres efter sekul\u00e6re principper. At der ligger en v\u00e6rdi <\/i>i dette. At det er noget godt<\/i>. At det har st\u00f8rre <\/i>v\u00e6rdi end de kendte alternativer \u2013ogs\u00e5<\/i> end de alternativer som siges at stamme fra en gammel bog, som en eller anden Gud har dikteret.<\/p>\n

Hvordan kampen udk\u00e6mpes, med hvilke midler, er op til begge parter. Det ligger i den rationelt baserede vestlige civilisations natur, at fornuftige argumenter har en central plads. Men den foruds\u00e6tter et f\u00e6lles fundament for samtalen. Gud befinder sig per definition hinsides fornuften. P\u00e5ber\u00e5ber man Gud i samtale om straffemetoder, har man fjernet sig fra dette f\u00e6lles fundament, og s\u00e5 er muligheden for en konstruktiv dialog ogs\u00e5 borte.<\/p>\n

Abdul Wahid Pedersen udtalte i sin tid, netop i forbindelse med stening: \u00bbhvor forf\u00e6rdelig strafformen end er, s\u00e5 er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at \u00e6ndre den.\u00ab<\/p>\n

Jo, det \u00e9r! Det er lige pr\u00e6cis det, det er.<\/p>\n

Det princip der g\u00e6lder i den europ\u00e6iske civilisation, er, at det netop<\/i> er op til menneskerne at ordne sine forhold selv, og \u00e6ndre p\u00e5 ting man finder uhensigtsm\u00e6ssige.<\/p>\n

I den grad en v\u00e6rdikamp er n\u00f8dvendig, skulle den gerne f\u00f8res som en kamp imod den ansvarsfraskrivelse, det til syvende og sidst er at l\u00e6gge skylden for menneskelig grusomhed p\u00e5 Gud. Kom det <\/i>f\u00f8rst p\u00e5 plads, skulle der nok ogs\u00e5 blive plads til halal-k\u00f8d p\u00e5 samtlige sygehuse, uden at nogen ville brokke sig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

This is a post about islam. Or maybe not – it’s mostly about the value of having a society that is based on secular, rational principles. It’s in Danish, because it relates to a discussion that was going on in Denmark over the summer. Hvorfor er det nu, at det for medier og politikere er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,6,21],"tags":[61],"class_list":["post-1147","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-community","category-politics","category-religion","tag-islam"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1147","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1147"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1147\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1151,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1147\/revisions\/1151"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1147"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1147"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/oestrem.com\/thingstwice\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1147"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}